I Sverige fokuserer politiet en stor del af deres indsats på brugere og købere af euforiserende stoffer. Det sker samtidig med, at landet er plaget af et af Europas mest voldelige narkomarkeder, hvor både henrettelser og bombeeksplosioner er blevet en del af hverdagen. For at intensivere politiets forældede metoder er der for nylig indført to nye love. Den ene lov kriminaliserer forsøg på mindre narkotikakriminalitet, mens den anden giver politi og postpersonale ret til at ransage postforsendelser, hvis der er mistanke om euforiserende stoffer. Så når store dele af verden vælger at afkriminalisere og legalisere, går Sverige i en helt anden retning.
Med disse lovændringer er politiet begyndt at kontakte personer, der har bestilt mistænkelige forsendelser, eller hvis telefonnumre er fundet i anholdte forhandleres konfiskerede telefoner. Modtagerne af sådanne henvendelser kan nægte kendskab til pakker eller køb, men politiet er nu begyndt at foretage hjemmebesøg. I Sverige kan politiet fabrikere mistanke om narkotikakriminalitet ved at henvise til skilte som røde øjne, hvilket har ført til, at nogle mennesker, der åbnede døren for, at politiet blev anmeldt og retsforfulgt.
Ud over disse hjemmebesøg er politiet også begyndt at sende masseforsendelser via SMS til personer, hvis numre er på lister fra konfiskerede narkohandleres telefoner. Disse SMS-beskeder er ofte vagt formuleret på en måde, der er bevidst og kan virke skræmmende, hvilket skaber usikkerhed blandt modtagerne. Formålet med disse budskaber er at afskrække folk fra at fortsætte med at bruge stoffer.
En højt profileret sag involverede en mand, der optrådte på en liste over SWISH-betalinger (mobilbetalinger i Sverige) og blev retsforfulgt i en retssag. Manden blev frifundet i laveste instans, da retten fandt, at der ikke var tilstrækkelige beviser. Bare det at være på en “SWISH-liste” var ikke nok til en domfældelse. På trods af dette fortsætter politiet med at arbejde mod købere af narkotika på samme måde. Dommen er appelleret
I Sverige er det muligt at anmode om oplysninger fra forundersøgelser, hvilket førte til, at en sådan liste over navne fra en undersøgelse blev lækket og offentliggjort på sociale medier. Denne offentliggørelse har vakt stor opsigt og resulteret i, at politiet nu nægter at udlevere flere lister.
Dette fokus på at fokusere på brugere og købere af narkotika har skabt debat om, hvordan retssystemet håndterer narkotikaproblemet i Sverige. Kritikere mener, at ressourcerne bør bruges på at bekæmpe de større netværk og stoppe alvorlig kriminalitet i stedet for at forfølge individuelle brugere. Samtidig forsvarer politiet deres metoder med, at enhver indsats mod narkotika, uanset niveau, bidrager til at reducere markedet og dermed den samlede kriminalitet. Debatten om effektiviteten og rimeligheden af disse metoder fortsætter, mens der fortsat hersker vold og usikkerhed på narkotikamarkedet.