En nyligt udgivet videnskabelig rapport af Henrik Tham undersøger, hvordan det svenske politi, primært gennem det svenske narkopolitiforbund (SNPF), former og kommunikerer deres syn på narkotikaproblemet.
Hvordan dette påvirker politiet og på sigt svensk narkotikapolitik.
Undersøgelsen “Det svenske narkomanolålets tidsskrift – politiets billede af et problem?” er baseret på en omfattende indholdsanalyse af tidsskriftet fra SNPF, som har været udgivet siden 1988 og dækker over 145 udgaver frem til 2023.
Tham er professor emeritus ved Institut for Kriminologi, Stockholms Universitet.
Baggrund og formål
Formålet med Thams undersøgelse er at analysere, hvordan politiet gennem deres tidsskrift repræsenterer narkoproblemet, hvilke løsninger der advokeres, og hvordan dette afspejler den bredere debat om narkotikapolitik. Ved at undersøge temaer, der dukker op i tidsskriftet – såsom farerne ved stoffer, narkoforbrydere, syn på viden og eksperter, modstandere af narkotikapolitik, og hvad der forbliver uproblematiseret – forsøger Tham at identificere de grundlæggende antagelser, der former politiets holdning til emnet.
Hovedtemaer og resultater
- Farerne ved stoffer
Et gennemgående tema i tidsskriftet er en stærkt alarmistisk præsentation af stofproblemet. Stofbrug anses for at medføre alvorlige medicinske og sociale risici og for at være forbundet med en række forskellige former for kriminalitet. SNPF fremstiller stoffer, især cannabis og kokain, som en trussel mod samfundet. Narkotika er forbundet med voldelig kriminalitet og international terrorisme, med eksempler fra ISIS-krigere og historiske referencer til nazismen. - Politiet som en central aktør
Politiet fremstilles i magasinet som den vigtigste forsvarer af målet om et stoffri samfund, som har været et eksplicit mål i svensk narkotikapolitik siden slutningen af 1970’erne. Politiet ses som den vigtigste kraft i opretholdelsen af status quo og modsætter sig ethvert forsøg på liberalisering eller reform af narkotikalovgivningen. - Modstand mod liberalisering
Politiet fremstilles i magasinet som den vigtigste forsvarer af målet om et stoffri samfund, som har været et eksplicit mål i svensk narkotikapolitik siden slutningen af 1970’erne. Politiet ses som den vigtigste kraft i opretholdelsen af status quo og modsætter sig ethvert forsøg på liberalisering eller reform af narkotikalovgivningen. - Synet på viden
Politiet og deres erfaringer på området fremhæves som den mest pålidelige kilde til viden om narkotikaproblemet. Samtidig kritiseres akademiske forskere og andre eksperter, der sætter spørgsmålstegn ved den restriktive narkotikapolitik. SNPF understreger vigtigheden af praktisk erfaring og slår ofte til lyd for, at politiet er bedst placeret til at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at bekæmpe narkotikakriminalitet. - Kritik af andre aktører
Tidsskriftet kritiserer både medierne og regeringsinstitutionerne, der går ind for et mere liberalt syn på stoffer. Medierne anses ofte for at være for ukritiske over for fortalere for legalisering, og forskning, der ikke støtter den undertrykkende narkotikapolitik, kritiseres for at være vildledende eller ukorrekt. SNPF ser sig selv som en modkraft til, hvad de anser for at være en voksende liberal holdning i samfundet. - Manglende drøftelse af kontrolomkostningerne
Tham påpeger, at et vigtigt aspekt, der glimrer ved sit fravær i tidsskriftet, er en diskussion af omkostningerne ved lægemiddelkontrol. Den omfattende indsats mod narkotikabrug diskuteres ikke ud fra de sociale og økonomiske konsekvenser. Emner som politiindgreb, især over for unge og minoritetsgrupper, behandles ikke med hensyn til den potentielle skade, der kan påføres disse grupper eller tilliden til retssystemet. - Politiets ressourcer og frustration
Et andet centralt tema er den opfattede mangel på ressourcer i politiet. På trods af en øget indsats og flere narkorelaterede indgreb udtrykker tidsskriftet en følelse af, at retssystemet er underfinansieret, og at politibetjente, der arbejder med narkotikaproblemer, føler sig overbebyrdede og underbemandede. - Politisamarbejde med internationale aktører
Internationale relationer, især med narkopolitiet i USA, fremhæves som en vigtig kilde til viden og inspiration for svensk politi. Rejser til USA og samarbejde med amerikanske agenturer som DEA beskrives ofte og giver støtte til den restriktive linje, som SNPF går ind for.
Diskussionspunkter og konklusioner
Tham understreger, at SNPF’s magasin danner et meget ensidigt billede af narkoproblemet, der næsten udelukkende ses som et politi- og strafferetligt problem. Dette syn på narkotikaproblemet er imidlertid i modstrid med nogle empiriske data, der peger på stabile eller endog faldende stofbrug blandt unge i Sverige. Tham argumenterer også for, at politiets dominerende rolle i narkotikapolitikken kan gøre det vanskeligt for en bredere samfundsmæssig diskussion om alternative måder at håndtere narkotikaspørgsmålet på, såsom skadesreduktionsstrategier eller et mere socialt orienteret syn på narkomaner.
SNPF’s alarmisme og modstand mod liberalisering kan ses som en konsekvens af den svenske narkotikapolitiks overordnede mål om et stoffri samfund. Denne sag har formet politiets syn på narkotika som en absolut trussel, der kræver stærke repressive foranstaltninger. Rapporten viser, at denne holdning også kan medvirke til, at politiet fremstår ufleksibelt og ude af stand til at anlægge nye, mere nuancerede perspektiver på narkotikaspørgsmålet.
Overordnet peger Thams rapport på, hvordan politiet gennem SNPF har haft stor indflydelse på svensk narkotikapolitik, og hvordan deres avis er blevet en central platform for at udbrede en konkret, stærkt undertrykkende fortolkning af narkotikaproblemet.
Denne artikel offentliggjort på Ganja.nu er en fortolkning af rapporten, der kan læses i sin helhed her:
Den svenske narkopolitis tidsskrift – politiets billede af et problem?