Den globale krig mod narkotika er slået fejl. På trods af årtiers indsats fokuseret på forbud og straffeforanstaltninger fortsætter stofbrugen med at stige sammen med ulovlig dyrkning og produktion. De utilsigtede konsekvenser af disse politikker har været ødelæggende, især for marginaliserede samfund. En nylig leder fra The Lancet Global Health understreger det presserende behov for at skifte fra strafferetlige reaktioner til skadesreduktionsstrategier for effektivt at håndtere narkotikarelaterede problemer.
Forbudspolitikker har forværret samfundsmæssige uligheder og i uforholdsmæssig grad rettet sig mod økonomisk dårligt stillede, kulturelt marginaliserede og racemæssigt minoriserede befolkningsgrupper. Anholdelser og straffeattester for narkotikakriminalitet fanger ofte enkeltpersoner i fattigdomscyklusser, hvilket begrænser adgangen til uddannelse, bolig og beskæftigelse. I mellemtiden er narkotikasmuglernetværkenes sofistikering og vold eskaleret, og dødsfald relateret til stofbrug har nået rekordniveauer.
Argumentet for skadesreduktion
Skadesreduktion anerkender, at stofbrug eksisterer, og sigter mod at minimere dets negative sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Dokumenterede skadesreducerende interventioner omfatter:
- Nåle- og sprøjteprogrammer (NSP’er): Tilvejebringelse af sterilt udstyr for at forhindre spredning af infektioner.
- Naloxon fordeling: Udstyre enkeltpersoner med værktøjer til at vende opioidoverdoser.
- Opioidagonistbehandling (OAT): Erstatning af skadelige opioider med sikrere alternativer som metadon.
- Overvågede forbrugssteder: Sikring af sikker brug af stoffer under lægeligt tilsyn.
Dækningen af disse interventioner er dog fortsat alarmerende lav, idet kun en lille del af den globale befolkning af stofbrugere har adgang til dem.
Afkriminalisering: en vej frem
Afkriminalisering er en hjørnesten i skadesreduktion. Beviser viser, at fjernelse af strafferetlige straffe for stofbrug, besiddelse og personlig dyrkning ikke fører til øget stofbrug. I stedet tilskynder den personer med stofmisbrug til at søge behandling, reducerer massefængsling og letter økonomiske byrder på retssystemet. Det er vigtigt, at de sparede midler kan geninvesteres i at løse de grundlæggende årsager til problematisk stofbrug.
Problematisk stofbrug rammer kun et mindretal af stofbrugerne og skyldes ofte negative oplevelser såsom barndomstraumer, boligusikkerhed og utilstrækkelig sundhedspleje. Det er afgørende at adressere disse underliggende faktorer gennem brede, familieorienterede programmer og sikre basale behov som bolig, fødevaresikkerhed og rent vand.
En human og evidensbaseret fremtid
Forbudspolitikker har gentagne gange undladt at bremse stofbrug eller afbøde dets skader. I stedet har de foreviget cyklusser af vold, ulighed og dødsfald, der kunne have været forebygget. Den eneste levedygtige vej frem er en human, evidensbaseret tilgang, der prioriterer skadesreduktion og adresserer de sociale determinanter for afhængighed.