Krigen mod stoffer er stadig den dominerende tankegang for mange svenskere. Især i mindre byer synes politiet at tro, at de stadig kan udrydde ulovlige stoffer, før det er for sent, primært ved at gå målrettet efter brugerne. Denne tilgang tjener også som en måde, hvorpå politiet i hele landet kan forbedre deres statistikker og skabe en illusion om, at de opklarer mere kriminalitet. Det er meget nemmere at anholde en person med tidligere domme for besiddelse af små mængder – måske for fjerde gang – end at tackle organiseret kriminalitet og bander.
Et nyligt eksempel, der blev fremhævet i nyhederne, involverer Gunnar Appelgren fra Södertälje politi. Han fortalte SVT, at politiet i byen Nykvarn gennemfører målrettede operationer, herunder indbrud i hjemmet og krav om urinprøver fra personer, der er mistænkt for at købe stoffer. Disse mistanker stammer ofte fra såkaldte “Swish-lister” – registreringer af mobilbetalinger til småhandlere.
I Sverige er der en udbredt mentalitet om, at det skal være svært at være stofbruger. Derfor bliver der sjældent sat spørgsmålstegn ved stigmatiseringen, og politiets handlinger fordrejer systematisk kriminalitetsstatistikkerne. Faktisk involverer over 90 % af de narkotikarelaterede sager besiddelse eller personlig brug, mens kun ca. 8 % vedrører salg. Disse data kommer fra BRÅ’s 2023-statistik.
Mere om emnet:
Sveriges pinlige problemer med den fejlslagne krig mod narkotika
Big Brother’s spam: Kontroversielle metoder i jagten på svenske narkokøbere