I en verden, hvor mange lande skifter mod en mere progressiv narkotikapolitik, står Sverige fast i sin forpligtelse til en undertrykkende tilgang, der sigter mod at skabe et stoffri samfund. Men virker denne tilgang, eller koster den mere, end den gavner?
En nylig undersøgelse , der evaluerer kriminaliseringen af stofbrug i Sverige, giver afgørende indsigt i effektiviteten af landets strenge narkotikapolitik. Det er fra forskerne Albin Stenström, Felipe Estrada og Henrik Tham fra Institut for Kriminologi ved Stockholms Universitet. Det er noget, som regeringer og ministre har nægtet at undersøge i mange år. Årsagen er, at de er bange for det ret indlysende resultat.
Et tilbageblik: Sveriges kriminalisering af stofbrug
I 1988 kriminaliserede Sverige stofbrug med det formål at begrænse forbruget og reducere narkotikarelaterede skader. Politikken blev intensiveret i 1993 med indførelsen af fængselsstraf som en mulig straf for personligt brug, hvilket gjorde det muligt for politiet at tage obligatoriske blod- og urinprøver. Den svenske regerings mål var klart: at reducere antallet af stofbrugere, begrænse problematisk stofbrug og i sidste ende reducere den stofrelaterede dødelighed.
Men på trods af disse bestræbelser tyder tendenserne i Sverige på, at politikken ikke har haft den ønskede effekt. Faktisk viser undersøgelsen, at ikke alene er stofbrugen ikke faldet, men at stofrelaterede skader er fortsat med at stige.
De utilsigtede konsekvenser af repressive politikker
Et af de mest slående resultater fra evalueringen er stigningen i narkotikarelaterede dødsfald i løbet af de sidste tre årtier. Den narkotikarelaterede dødelighed, især som følge af opioider, er steget støt i Sverige og har nået nogle af de højeste rater i Europa. Sveriges fokus på at kriminalisere stofbrug har ikke gjort meget for at vende denne tendens, hvilket har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved effektiviteten af dets politikker.
Desuden afslører undersøgelsen, at på trods af den store investering af politiressourcer – på et tidspunkt var næsten 10 % af politiets arbejdskraft dedikeret til narkotikahåndhævelse – er narkotikaudbuddet ikke faldet. I stedet er medicinpriserne faldet, hvilket tyder på, at markedet har tilpasset sig for at undgå retshåndhævelsesindsatsen.
Dette fokus på håndhævelse har også ført til øgede sociale omkostninger, navnlig for unge og marginaliserede grupper. Mange individer, især fra lavindkomstbaggrunde, er blevet kriminaliseret for mindre narkotikalovovertrædelser, hvilket har ført til stigmatisering og vanskeligheder med at finde arbejde. Erhvervelse af en straffeattest for stofbrug kan have langvarige konsekvenser for en persons fremtid og skubber dem ofte længere ud i samfundets kanter.
Hvordan klarer Sverige sig i forhold til sine nordiske naboer?
Når vi ser på Sveriges narkotikapolitik i forhold til de nordiske modstykker, bliver billedet endnu mere bekymrende. Sverige har den mest repressive narkotikapolitik blandt de nordiske lande, men resultaterne er ikke bedre end i lande med mere progressive tilgange. F.eks. har Danmark, som ikke har kriminaliseret personlig stofbrug, oplevet relativt stabile narkotikarelaterede dødeligheder, mens Sveriges tal er fortsat med at stige.
Desuden afspejler unges stofbrug i Sverige tendenserne i Norge og Finland på trods af Sveriges mere straffende politikker. Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Er kriminalisering den bedste måde at reducere stofbrug på, eller forværrer det problemet?
Fremadrettet: Nytænkning af Sveriges narkotikapolitik
Undersøgelsen konkluderer, at Sveriges repressive tilgang til narkotikakontrol stort set har været ineffektiv. I stedet for at mindske stofbrug og reducere skader har kriminaliseringen af personlig brug resulteret i høje kontrolomkostninger, øgede narkotikarelaterede dødsfald og betydelig social skade. I mellemtiden har andre lande, der har valgt afkriminalisering eller skadesreduktionsstrategier, set bedre resultater uden de tunge sociale og økonomiske byrder ved massekriminalisering.
I takt med at narkotikapolitikkerne rundt om i verden fortsætter med at udvikle sig, kan Sverige blive nødt til at genoverveje sin holdning. Kan et skift i retning af afkriminalisering, som Portugals succesfulde model, give en bedre løsning til at håndtere narkotikarelaterede skader? Selvom svaret stadig er uklart, tyder beviserne på, at en ændring i tilgangen kan være på høje tid.
Sveriges drøm om et stoffri samfund kan virke ædel, men at opnå den gennem undertrykkende foranstaltninger er fuldstændig urealistisk – og, som undersøgelsen viser, potentielt kontraproduktivt.