Sverige har i årtier ført en af Europas strengeste narkotikapolitikker, der er kendetegnet ved nultolerance og et repressivt syn på både brug og småbesiddelse. I andre lande er der imidlertid sket en gradvis ændring, hvor både afkriminalisering og legalisering af visse stoffer er blevet testet i håb om at reducere både misbrug og narkotikarelateret kriminalitet. Sverige går i den modsatte retning – her er forbruget endda kriminaliseret, hvilket betyder, at politiet på en svag mistanke kan kræve, at enkeltpersoner afgiver urin- eller blodprøver for at vise, om de kan have røget cannabis før.
Denne hårde holdning har også gjort narkomarkedet ekstremt lukrativt, hvilket har ført til en eskalering af vold og kriminalitet, hvor Sverige nu står over for en af Europas blodigste bandekrige. Spørgsmålet er, om en ændring af Sveriges narkotikapolitik kan være med til at reducere både afhængighed og banderelateret vold?
Miljøminister Romina Pourmokhtari og det liberale dilemma
Den amerikanske præsidentkandidat Kamala Harris tog for nylig stilling til legalisering af cannabis på platformen X (tidligere Twitter). Blandt dem, der kunne lide indlægget, var Sveriges miljøminister, Romina Pourmokhtari, som fik stor opmærksomhed. En af Sveriges største aviser, Aftonbladet, rapporterede om hendes reaktion med overskriften “Harris’ narkoløfte på internettet er vellidt af miljøministeren.” Overskriften blev dog mødt med kritik og blev senere ændret til “Miljøminister kan lide Harris’ Marihuana-post.”
Pourmokhtari, Sveriges yngste minister nogensinde, har en historie med at udfordre svensk narkotikapolitik. I sin tid som formand for Liberal Youth League arbejdede hun for en reform af den strenge narkotikapolitik og understregede vigtigheden af en mere human og videnskabeligt baseret tilgang. Efter at være blevet minister har mange aktivister og cannabisrygere udtrykt skuffelse, da de mener, at hun har forladt sine tidligere stillinger. Spørgsmålet er dog, om Pourmokhtari virkelig har ændret mening, eller om hun venter på den rigtige mulighed for at fremsætte sine tidligere visioner.
Politiets fokus: Brugere i stedet for komplicerede bandeforbrydelser
Et sigende eksempel på politiets iver i kampen mod narkotika blev for nylig bemærket, da politiet i Stockholm tweetede om en narkoforbrydelse, hvor en person blev anmeldt for besiddelse og personlig brug. Denne hændelse understreger, hvordan den svenske narkotikapolitik med sin nultolerance fører til en misforstået prioritering.
På trods af den stigende vold og bandekriminalitet bruger politiet betydelige ressourcer på at jage og straffe brugere, mens bandekonflikter eskalerer og fører til både mord og kvæstelser, ofte endda på uskyldige civile. Denne hårde linje over for stofbrugere kan ses som en patetisk fejlprioritering i en tid, hvor der mere end nogensinde før er brug for ressourcer til at bekæmpe organiseret kriminalitet og beskytte offentligheden.
Retsstatsprincippet og de demokratiske principper undermineres af populistiske love
I de senere år har Sverige indført flere overvågningslove, ofte motiveret af den igangværende kamp mod narkotika og organiseret kriminalitet. Disse love er ofte blevet kritiseret for at kompromittere retsstatsprincippet og demokratiske principper.
Et nyligt eksempel er den nye lov , der trådte i kraft den 8. november 2024, som giver politiet udvidede beføjelser til at beslaglægge og konfiskere aktiver som penge, ure og biler fra personer i kriminelle kredse, selv i situationer, hvor forbrydelser ikke kan bevises. Denne lov er blevet indført på trods af, at der allerede findes lignende juridisk støtte, og at flere vigtige organer har frarådet at indføre den.
Kritikere mener, at sådanne love risikerer at underminere retsstaten ved at give politiet redskaber, der kan bruges på en måde, der er i strid med grundlæggende demokratiske principper. Dette rejser spørgsmål om balancen mellem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse af individuelle rettigheder i et demokratisk samfund.
Der er brug for en ny vej frem for svensk narkotikapolitik
Den svenske narkotikapolitik med fokus på nultolerance og jagt på brugere fremstår forældet og ineffektiv i lyset af nutidens udfordringer. Samtidig med at bandevold kræver liv, og den organiserede kriminalitet vokser, prioriteres en hård linje over for individuelle brugere – en strategi, der synes at forstærke de problemer, den forsøger at løse. De seneste års populistiske lovgivning, der er udviklet i søgen efter kontrol og sikkerhed, har i stedet ført til en udhuling af retsstatsprincippet og de demokratiske principper.
Der er et stigende behov for en mere human og videnskabeligt baseret narkotikapolitik, hvor ressourcerne omfordeles fra jagten på brugerne til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Ved at genoverveje og tilpasse lovgivningen til nutidens samfund kan Sverige imødegå de reelle trusler og samtidig genoprette de demokratiske værdier, der bør kendetegne lov og retfærdighed.